Vi har mange gode faglokaler: Musiklokaler, lydstudie, teatersal med scene, sminkerum og kostumerum, frisørsalon, kreativt værksted, naturfagslokale, eSports- og klasselokaler og stor fælles lektiecafé. Desuden har vi gode opholdsarealer med aula, TV-stue/lounge samt opholdsarealer på bo-områderne. Vi har poolbord, bordtennis, bordfodbold, streetbasket-kurv og masser af spil.

Alle faciliteter står til rådighed i både undervisning og fritid.

Vi bor midt i de skønne Mols Bjerge og blot to små kilometer fra Ebeltoft Vig. Her kan du bad, gå ture langs stranden. Du kan også cykle en tur i naturparken - der er rig mulighed for at få gode naturoplevelser.

Værelser

Som elev på Femmøller Efterskole bor du på enten 2-, 3-, 4- eller 6 personers værelser. Når du starter på skolen, har vi valgt et godt værelse til dig sammen med en eller flere af dine nye kammerater, som du ikke kender - men det kommer du hurtigt til.

Der er toilet og bad på 3, 4 og 6 pers. værelserne. Elever på 2 pers. værelser deler bad og toilet på gangen.

Den almene opdragelse er den aktivitet igennem hvilken, vi som skole forsøger at hjælpe de unge i deres personlige dannelsesproces. Målet med opdragelsen er elevens selvforvaltning.

Vores opdragelse kan således aldrig handle om at få eleverne til blot at gøre, hvad vi vil have dem til. Målet er ikke disciplinering.

Vores opdragelse har derimod som formål at hjælpe eleverne til, hvad man kunne kalde en ”indre disciplinering”, hvor eleven i respekt for fællesskabet handler i overensstemmelse, med de aftaler, der er indgået.

Når eleverne kommer på skolen, siger de ja til de rammer (herunder husordenen), skolen stiller op. Denne aftale holder vi eleverne fast på undervejs i skoleopholdet.

Husordenen er formuleret som en række fordringer til eleverne; f.eks. ”Du skal være en god kammerat”. Forståelsen af, hvad dette vil sige sker i en dialog med eleverne, men fordringen står fast.

Tilgangen til eleverne bliver derfor en dialogisk, muligheds­orienteret og anerkendende tilgang.

Med mellemrum kan det ske, at elever overskrider nogle af de rammer, som vi som skole stiller op. I denne sammenhæng er det vigtigt, at vi opfatter dette som enten en afprøvning af rammerne eller en usikkerhed på rammerne, som må mødes med dialog, forståelse og forklaring. Dialog og forklaring for at give eleverne mulighed for at forstå skolens rammer og forståelse for at rammerne kan være uklare for nogle elever.

Straf, herunder bortvisning, er principielt af det onde og bruges kun, når det vurderes, at argumentet ikke længere slår til.

Bortvisning finder kun sted, når det vurderes, at der ikke længere kan etableres tillid til, at vi kan komme videre - når vi vurderer at vi ikke kan løfte den pågældende opgave.

’Det frie rum’ er der, hvor eleverne har mulighed for at gøre selvstændige søgebevægelser i retning af mening og identitet.

Det er afgørende, at eleverne får mulighed for selvstændigt at afprøve de normer og værdier skolen stiller op.

Det frie rum skal give eleverne mulighed for selvstændigt at afprøve relationerne til kammerater og lærere for derigennem at nå til en selvstændig personlighedsdannelse.

Vi skal støtte eleverne i deres egne søgeprocesser i retning af identitet og mening. Vi skal være troværdige sparringspartnere i forhold til samtaler om moralske eller personlige emner og være vejledere i forhold til elevernes afklaring af egne muligheder fagligt, socialt og personligt.

Balancen eller måske snarere vekselvirkningen mellem opdragelsen og uddannelsen er afgørende for at et menneske kan blive selv­forvaltende.

At være selvforvaltende fordrer, at man ved noget om verden, at man har taget stilling og har mod til at handle på baggrund af denne stillingtagen. Det dannede menneske er endvidere det menneske, der i en moderne virkelighed erkender, at denne stillingtagen ofte har karakter af at være foreløbig, og at man som selvforvaltende og dannet menneske må fastholde åbenheden og muligheden for at blive klogere.