Brug et år på at fordybe dig i elektroniske beats og udfold dine musikalske talenter
Drømmer du om at blive en dygtig producer eller lyddesigner? Er du fascineret af elektronisk musik og gerne vil lære at komponere og optræde med dine egne tracks? Så er et år på Femmøller Efterskoles elektroniske musiklinje måske den perfekte vej for dig.
Når du træder ind i verdenen af elektroniske musik, åbner du op for en verden fyldt med uendelige muligheder. Det er en genre, der er i konstant udvikling, og her kan du skabe din helt egen unikke stil. Du kan skabe fantastiske lyduniverser og lav beats og tracks, der tager dig til nye højder eller dybere ind i musikkens sjæl. Elektronisk musik rummer en verden af kreativitet, og du vil lære at skabe uforglemmelige toner.
Kreativitet fra laptoppen
Uanset hvilket niveau du befinder dig på, vil du helt sikkert blive udfordret i linjefaget elektronisk musik. Vi tilrettelægger forløbet så det passer til det niveau, du er på, så du med garanti vil blive udfordret og lære noget nyt. Undervisningen er dybdegående, og niveauet tager udgangspunkt i individuelle coachingsamtaler, så du får det bedste musikfaglige udbytte af dit år på Femmøller Efterskole.
Elektronisk musik indeholder det hele og sætter krav til din kreativitet og evner til idéudvikling. Du kommer til at lære om sammenhængen i musikken, rytmerne, komposition, lyde, beats, synthesizer og alt muligt andet. Det meste bliver lavet fra en laptop, hvor vi sammensætter det hele, men det kan også kombineres med et instrument, hvis du har evner inden for det.
Samarbejde og nye horisonter
Det er altid spændende at få brugt de ting, vi laver i timerne og fritiden til en større produktion.
På den elektroniske musiklinje samarbejder vi også med skolens (analoge) musiklinje. Vi laver projekter, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Du vil derfor få brugt din nye viden om elektronisk musik og få dine kompositioner sat ind i en større sammenhæng. Vi laver også koncerter og andre former for performance uden for skolen, og vi arbejder hele tiden med at udvide vores samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og kreative vækstlag i Danmark.
Kom med ud
Hvert år tager vi ud og spiller koncerter. Vi tager til ungdoms- og efterskolefestivaller, skolekoncerter m.m. Men selvfølgelig spiller vi også koncerter her på skolen og ofte i samarbejde med nogle af de andre linjefag. Det kan være, vi leverer musikken til et modeshow eller en kunst fernisering.
Vi tager også ud af huset for at høre koncerter, se forestillinger og besøge musikuddannelser.
Din E-musikefterskole i Jylland - Book en FREMVISNING
Det vil du blive undervist i:
Ableton Live, komposition, lyddesign, genrekendskab, studieteknik, mixning og mastering, lydteknik generelt, programmering af synthesizere og samplere, sampling, live performance af e-musik, anvendt musikteori, branchekendskab, anvendelse og muligheder, hybridbands (sammen med musiklinjen) og meget mere.
Når du har gennemført et år på E-musiklinjen, vil din musik lyde som en million!
Det skal du have med:
En kraftig bærbar computer (PC eller MAC) og et sæt hovedtelefoner som du kan holde ud at have på hele året.
Når du starter på E-musiklinjen, får du Ableton Live 10 intro versionen til evig arv og eje.