Esport
Esport
Esport
Esport
Esport
Dyrk din passion - en CS 2-linje med ambitioner

E-sportslinjen på Femmøller Efterskole har Counter-Strike 2 som omdrejningspunkt og er for dig, der elsker CS, ønsker at tage sporten til det næste niveau og drømmer om fantastiske oplevelser med en masser nørder som dig selv – hos os er det fedt at være nørd!

Vi har et fantastisk fællesskab på skolen såvel som i E-sportslokalet, hvor du giver knuckles til dine mates, når de clutcher, og hvor du altid har nogle at spille med. Her skal du aldrig mere spille alene eller struggle i solo-queue!

Faget er henvendt til dig, der allerede spiller CS2 og har en basisviden omkring de tekniske og taktiske aspekter i spillet. Vi optager både 9. og 10. klasses elever på linjen.

  • Som 10. klasse kan du få helt op til 12 timers linjefagsundervisning om ugen!
  • Som 9. klasse får du 6 timers linjefagsundervisning om ugen. Dette er fordi, der er en lidt flere eksamensfag i 9. klasse, som du skal færdiggøre.

Ud over det almindelige ugeskema tilbyder vi op til 75 ekstra timers linjeundervisning fordelt på tre hele uger i løbet af skoleåret. I disse uger brydes det normale skema op, og vi dykker dybere ned i CS2-universet.

Skolen har indrettet et træningsrum, hvor der vil blive brugt masser af timer foran skærmene på både hygge og intensiv træning på jeres hold. Vi stiller stærke computere og 240hz skærme til rådighed, men der er selvfølgelig også plads til, at I kan tage jeres egne ting med. 

For at søge optagelse på CS2-linjen bedes du udfylde vores fremvisningsformular. Så er du klar til at tage skridtet videre og blive en del af et engageret fællesskab, hvor det er fedt at være nørd!

Elite CS på Femmøller

For dig der går op i CS og har evner samt ambitioner om at nå til tops:

Der nørdes taktikker, analyseres demoer og trænes klogt på højt taktisk og teknisk niveau. Målsætningen er at udkonkurrere de bedste efterskolehold i Danmark, og midlet er fokuseret træning, udviklingsorienteret coaching og dedikeret arbejdsmoral.

CS2-linjen er en seriøs linje, for elever der har et mål om at komme videre med CS efter efterskolen. Efter din tid på Femmøllers CS2-linje vil du være klar til at tage skridtet videre til et af de måske bedre hold på den danske rangliste, hvor du vil kunne bruge dine forbedrede og nye egenskaber til at hjælpe dit hold til tops.  

Hvad kan jeg forvente af CS-linjen på Femmøller Efterskole?

LAN på skolen i løbet af året hvor vi gamer hele natten
Deltagelse ved LAN events rundt om i landet. Vi har tidligere været til NPF, TPNG, Gamebox og Copenhagen Games.
Studietur til professionelt event, hvor vi skal være tilskuere. Vi har tidligere besøgt: BLAST PRO SERIES i Royal Arena og ESL Major i Katowice/Polen. Hold 23/24 skal til PGL CS2 Major Copenhagen 2024!
Deltagelse i online-turneringer (f.eks. Esportligaen, Efterskoleligaen, Power Ligaen)
Personlig gamer-station med alt udstyr hele skoleåret
Specialdesignet spillertrøje med eget navn på

Undervisningsforløb med CS2 som omdrejningspunkt – her er nogle af dem:
-        Strategi og taktik
-        Dybdegående arbejde med hele map-poolen
-        Kommunikation, sammenspil og holddynamik
-        Teambuilding
-        Præstationsoptimering
-        Krop og sundhed
-        Sportspsykologi og mentalitet
-        SoMe og personlig branding
-        Eventskabelse
-        Content creation

Stor erfaring med linjefaget E-sport

På Femmøller Efterskole startede vi rejsen med E-sport som linjefag som nogle af de aller første i Danmark. Det var i sommeren 2017.

Lige fra opstarten har Counter-Strike været omdrejningspunktet, men siden har vi ændret, udviklet, rettet til og revideret i både rammer og indhold, i målet om at skabe det bedst mulige efterskoletilbud med Counter-Strike i Danmark.

Ud fra en kombination af lærernes egne erfaringer, tidligere elevers inputs, spillets udvikling samt hvad vi har lært siden 2017, har vi skabet et linjefag med en struktur, vi mener fungerer rigtig godt. Samtidig er vi ikke blege for at prøve nye ting af, og derfor vil man også opleve at et skoleår ikke er en 100% kopi af det forrige.

Vi garanterer, at du får de bedste værktøjer og oplevelser med i rygsækken, så du er velforberedt til din videre færd inden for E-sportens vidunderlige verden.

Patrick4

Patrick Buurmeister, kendt som "b0ychild"

Patrick er blevet headhuntet til Femmøller Efterskole på baggrund af sine "Counter-Strike" kompetencer, hvor han i rigtig mange år har konkurreret på højeste niveau i Danmark og sluttede af med at coache nogle af holdene i Danmarks bedste liga.

Han er tidligere vinder af Danmarks bedste liga, POWER Ligaen, og har derudover også deltaget i samt vundet flere forskellige nationale LANS gennem sin karriere som CS-spiller. Efter en flot karriere som spiller blev Patrick CS-coach og har coachet flere af Danmarks bedste hold - heriblandt CEPTER og Atlantic, som til dagligt spiller i Danmarks bedste række.

Patricks passion for CS er rigtig stor, og han er meget motiveret for at lære fra sig og især inddrage egne erfaringer i undervisningen samt bruge sit store netværk inden for E-sporten til at løfte dit niveau endnu højere.

Patrick udtaler: Efterskolelivet tiltaler mig ekstremt meget, og siden jeg selv gik på Sorø Gymnastikefterskole tilbage i 2008/2009, har jeg altid ønsket at komme tilbage til miljøet. Dette, samt min brændende passion for Counter-Strike, er en perfekt kombination, som motiverer mig til at yde mit bedste. Min plan er at udvikle og træne nogle af de kommende Counter-Strike stjerner og sende dem godt videre.

Start på Femmøller Efterskole og bliv klar til en lang karriere som CS-spiller.

CS
CS
CS
CS
CS

Ønsker du at søge om optagelse eller besøge vores efterskole, skal du blot bestille en fremvisning. Vi  afholder besøgsdage på udvalgte søndage i løbet af året.

Tæt på Aarhus, tæt på stranden, tæt på Mols Bjerge

Vi har kontortid på hverdage mellem:

kl. 8.30-10.00
kl. 10.30-12.00
kl. 13.00-15.30

tel:      86 36 24 00
mobil:  21 38 32 19

E-mail til kontoret:       fe@femmoeller.dk