Din teaterefterskole i Jylland - Book en FREMVISNING
Lær en masse nyt om teater, om verden og om dig selv – og vær klar til et år med drøn på, hvor der bliver stillet krav til dig.
I løbet af dit år på vores teaterlinje vil du opleve det fantastiske, at du udvikler din kreativitet og din fantasi undervejs. Du får også den faglige og personlige ballast, der skal til for at nå helt ud til publikum på bagerste række i salen. Først og fremmest kommer du nemlig til at lære en masse om, hvordan du bruger kroppen og stemmen til at udtrykke dig på en scene.
På teaterlinjen arbejder vi med meget mere end skuespilteknik. Du kommer derfor også til at prøve kræfter med discipliner som f.eks. devising, viewpoints, improvisation, teatersport, dans, performance og komik. Vi går også bag om scenen og arbejder med manuskripter, kulisser og kostumer – alt det, som er med til at forme den fede forestilling og publikumsoplevelse.