Projekt 10

Har du en kreativ iværksætter i maven? Elsker du at få ideer og føre vilde projekter ud i livet? Eller har du lyst til at lære det?

Book en FREMVISNING

 

På Femmøller Efterskole vil et skoleår altid være præget af kreativitet, projekter og rytmebrud, men har du har lyst til at gå linen helt ud og prøve et skoleår, hvor intet er som det plejer, har du mulighed for at vælge Projekt10 i 10.klasse.

Ønsker du at søge om optagelse på Projekt 10 eller at en bestille en fremvisning af skolen, skal du blot tilmelde dig til en besøgsdag.

Projekt10 er en anderledes måde at gå i skole på. Der, hvor der normalt står dansk, engelsk, matematik og medborgerskab på skemaet, står der i stedet ”Projekt”. I stedet for at modtage undervisning i de enkelte fag, vil du møde fagene som delelementer i større tværfaglige projekter. Måske skal du ud og undersøge forskellige livssyn og religioner og lave en dokumentarfilm, hvor du præsenterer et menneske, som ser ganske anderledes på verden end dig selv? Måske skal du beskæftige dig med u-landsproblematikker og arrangerer den fedeste indsamling? Måske skal du udregne hvordan Femmøllers samlede CO2 regnskab ser ud og give bud på at formindske det? Måske skal du arrangere en flashmob? chatte med en klasse fra Indien? udgive din egen digtsamling? Rammerne er vide, mulighederne er mange og på Projekt10 får dine ideer lov at flyve højt.

Fælles for alle projekterne er, at du skal tilegne dig ny viden, du skal lære redskaber til at formidle eller omsætte din viden til praksis, og du skal gøre noget . På Projekt10 underviser vi ikke efter et fastsat pensum, men ud fra et ønske om at sætte aftryk på den verden, der omgiver os.  Det betyder ikke, at du ikke skal læse, regne, skrive, analysere mv. Det skal du i lige så høj grad som i en almindelig 10.klasse, men alt hvad du skal beskæftige dig med, er led i dit arbejde med at få projekter til at lykkes.

 

undefined

 

Som elev på Projekt10 bliver du undervist i:

  • Hvordan du finder på de fedeste ideer
  • Hvordan du får ideer til at blive til virkelighed og leder processen dertil
  • Hvordan du får et godt samarbejde op at stå
  • Hvordan du kan bruge din viden og kreativitet til at finde på nye løsninger
  • Hvordan du formidler et budskab skriftligt, mundtligt og  kunstnerisk
  • Dansk, engelsk, matematik og medborgerskab i en tværfaglig ramme.

 

Du deltager i linjefag, specialiseringsfag , idræt, kor, fællessamlinger, turné og projektuger sammen med resten af skolen. Du kan vælge at følge tysk/fransk og Fysik-kemi ved siden af Projekt10.

I stedet for folkeskolens prøver afslutter du 10.klasse med et større afgangsprojekt.

 

“Det har lært mig fordelene og de mange muligheder der er, når det kommer til det at være iværksætter. Jeg er blevet meget inspireret til at tænke ud af boksen og se muligheder, som jeg ikke har kunne se tidligere.” - Stine

 

undefined  undefined

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

” Jeg har ved hjælp af ’’testprojektet’’ været i stand, til at tegne et billede af, hvordan man kan gribe en ’’case’’ an, ved hjælp af brainstormtekniker (Som jeg også har nydt godt af når jeg prøver at skrive sangtekster), og hvordan man er i stand til at bearbejde en idé” - Thor

  

”Det bedste for mig har helt klart været at øve mig i at starte et projekt op! Det fik jeg ret meget ud af og jeg føler, at jeg kan bruge det både i skolen og når jeg skal videre i livet. 

Jeg synes virkelig, at jeg har lært meget om mig selv og hvordan jeg er som person udadtil. Jeg er derfor begyndt at tænke meget på hvad jeg egentligt udstråler og hvordan jeg kan gøre mig mere nyttig når jeg er sammen med mennesker. Både i skolen, men også bare i hverdagen.” - Augusta

  

” Jeg har lært, at jeg ikke skal slå ned på mine egne ideer, men i stedet åbne op for min hjerne og lade kreativiteten flyde ukontrolleret. Jeg er også blevet inspireret på forskellige planer: om projektarbejde, emner man kunne tage fat på i det virkelige liv, hvad jeg har lyst til at gøre med mit liv, hvad der findes af muligheder og hvor meget man egentlig selv har evnen til at udrette store som små ting.” Thea

 

jeg synes, at det har lært mig en del om hvordan det fungerer i det virkelige liv, især at besøge Kaospiloterne og Frontløberne.” - Emilie

 

 

 Din efterskole i Jylland - Book en FREMVISNING

 

Skal dit barn vælge Projekt10 på Femmøller Efterskole?

Vi står i fremtiden over for nationale og globale udfordringer, som i høj grad kalder på nytænkning og handlekraft. Det forudses at fremtidens arbejdsmarked i høj grad kommer til at efterspørge evnen til være kreativ og innovativ, kunne samarbejde og arbejde projektorienteret. Med den nye folkeskolereform er det et krav, at der i alle fag undervises i innovation og entreprenørskab, hvilket ligeledes er en del af gymnasiets formålsparagraf. Vi ønsker, som et naturligt led i denne udvikling, at tilbyde en 10.klasse, hvor eleverne sideløbende med deres faglige viden, udvikler sig i retningen af selvstændige, handlekraftige medborgere, som har modet til og troen på, at de kan sætte deres aftryk på verden. 

Projekt10 er tænkt som et ekstra tilbud til de elever, som har et solidt fagligt grundniveau efter 9.klasse, og som ønsker at udfordre sig selv på en ny måde. Årgangen er for den elev, som elsker at samarbejde og lave projekter - og for den elev, som vildt gerne vil lære det.

Det kræver ikke nogen specielle forudsætninger, men vi forventer, at eleven har mod på og lyst til at arbejde selvstændigt og i grupper med projekter i vid udstrækning. Det er desuden vigtigt, at eleven er motiveret for selv at tage medansvar for sin læring og udbytte af forløbene.

 

Book en FREMVISNING

 

 
Design af C online