Stilling

Femmøller Efterskole søger lærer

Femmøller Efterskole søger esportunderviser med speciale i Counter-Strike: Global Offensive

I forbindelse med udvidelsen af vores esportslinje til skoleåret 18/19 søges en underviser, der i tæt samarbejde med vores nuværende, kan varetage, udvikle, tilrettelægge og afvikle linjefaget i esport dedikeret til CS:GO.

 

[Femmøller Efterskole tilbyder 9. og 10. klasse og linjefag i musik, teater, dans, e-musik, Flimdesign og eSport CS:GO. Efterskolen ligger på Djursland 45 km fra Århus.

Vores esportstilbud er unikt, da vi er en af de få skoler, der tilbyder hele 14 timers ugentlig undervisning i esportfaget og 5 timers idræt/motion. Derfor søger vi også en underviser, der besidder både kompetencer og lyst til at arbejde med esport som mere end blot et valgfag. Samtidig åbner de mange timer ligeledes op for muligheden for, at gå i dybden med de taktiske-, teoretiske- og tekniske- aspekter af CS:GO, såvel som de mere overordnede aspekter af undervisning i esport – herunder: sociale færdigheder, samarbejde, kommunikation, mentalitet, kost, sundhed, motion og meget mere.

På Femmøller er linjefaget i esport/CS:GO således iværksat med et klart mål om at udvikle de dygtigste CS:GO-spillere, skabe unge, engagerede ”esporteksperter” og samtidig udvikle og danne dem som ”det hele menneske” hvor netop esportundervisningen i kombination med skolens andre fag bliver et middel frem mod disse mål.

Med udgangspunkt i ovenstående søger vi hos Femmøller således en esportunderviser med speciale i CS:GO. Aller højest vægter vi høj faglighed, didaktisk- og pædagogisk uddannelse/erfaring, samt socialt engagement i form af lysten til indgå som del af en helhed i en personalegruppe og i et fællesskab på en kreativ, udviklende og mangfoldig skole.

Hvad forventes af dig?

-          Dybdegående indsigt i CS:GO som sport og undervisningsfag – herunder er erfaring fra den professionelle scene et stort plus

-          Didaktisk og pædagogisk erfaring og indsigt

-          Gode IT-færdigheder

Hvad kan du forvente til gengæld?

Timetal? Fuld tid? Søger vi en, der kan varetage andre fag. Du skal have vagtarbejde og kontaktgruppe.

Læs mere om Femmøller Efterskole og esportlinjen med CS:GO på http://www.femmoeller.dk/esport/esport

Stillingen er til ansættelse 1. august 2018. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Vi ser gerne, at du besøger skolen inden ansøgning, så du ved hvad du går ind til.

Ansøgning og CV sendes elektronisk mv@femmoeller.dk eSportslærer i emnefeltet inden den 30. april 2017 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 19 eller 20.

 

Du skal have lyst til at indgå i hele efterskolearbejdet – undervisning og samvær.

Du skal have lyst til at arbejde sammen med kolleger i faglige-, pædagogiske- og reflekterende teams.

Du skal have lyst til at arbejde på en skole i udvikling.

 

 

 

 

 
Design af C online