3D grafik og animation

Er du også helt vild med 3D - grafik og animation. Overvejer du at arbejde med spil, film og IT-design, så starter din fremtid med et år på 3D-linjen på Femmøller Efterskole

 

Din 3D-efterskole i Jylland - Book en FREMVISNING

Femmøller Efterskole slog i skoleåret 2016/17 dørene op for edn spritny linje, hvor fokus er på at skabe digitale 3D figurer og animationsverdener. Du har måske en drøm om at lave 3D grafik og animationer til filmeffekter, computerspil eller reklamer og du elsker at sidde foran computeren og nørde med tingene. Vi giver dig værktøjerne til at skabe alt fra animerede fotorealistiske billeder af fede biler til små sjove videoer med visuelle effekter.

Linjen udbydes i samarbejde med 3D College, der i årevis har uddannet 3D grafikere til den kreative branche i Danmark. Tilmeld dig en fremvisning her.

 

Gear og grej

Du skal selv medbringe en computer, der har masser af power, så du ikke går ned på udstyret. Vi sørger for at du har den nødvendige software og så er det bare med at slå sig løs i den forunderlige verden af 3D grafik og animation. Som udgangspunkt arbejder vi med samme værktøjer som de professionelle, så du vil stifte bekendtskab med følgende programmer:

undefined

 

-      Autodesk 3dst max

-      Adobe Photoshop

-      Adobe Aftereffects

-      Adobe Premiere

-      Unity3D (hvis du vil lave spil)

 

 

Samarbejde og nye horisonter

På 3D linjen arbejder vi sammen med skolens øvrige linjer. Eksempler på projekter kunne være en animeret musikvideo sammen med musik, dans og teaterlinjerne, men det kunne også være at vi står for at lave noget scene art til de store forestillinger.

Linjen udbydes i samarbejde med 3D College, så du vil løbende blive informeret om mulighederne for at læse videre inden for faget og blive inspireret til hvor du kan sidenhen kan skabe dig en kreativ karriere.

 

Vi glæder os til at se dig. 

 

 

 

Hvad får dit barn ud af et år på vores 3D grafiske linje?

3D grafik og animation er sammen med vores eSport, E-musik-, danse-teater- og musiklinje med til at tegne skolens profil. Vælger dit barn at tage sin 9. eller 10. klasse her på Femmøller med 3D grafik som linjefag får han eller hun en bred introduktion til 3D grafik og animation, samtidig med, at han/hun bliver en del af den dannelse og det stærke fællesskab, der kendetegner efterskoleprojektet. Det betyder, at dit barn kommer til at udvikle sin identitet og retning i livet både grafisk/kreativt og som menneske efter et år på vores 3D linje.

 

Fakta om undervisningen på 3D grafik og Animation

Allerede når I tilmelder jeres barn, vælger I 3D grafik og animationslinjen eller en af vores andre linjefag. Der er undervisning 8 timer om ugen på linjefaget fra sommerferien og frem til vinterferien i gennemsnit. Der udover arbejder vi intensivt med vores turné. Undervisningen kan desuden suppleres med brobygningsforløb på 3D College, hvor der er yderligere tid til at komme i dybden med projekterne.

Vi vil primært beskæftige os med hovedområderne i 3D grafik der er:

-      Modellering

-      Teksturering

-      Lyssætning

-      Animation

Har I spørgsmål til vores 3D linje, eller er I nysgerrige efter at opleve stemningen her på skolen, er I velkomne til at besøge os en søndag til Informationsmøde eller til EfterskolernesAften. I kan også skrive eller ringe til os og aftale en tid til en fremvisning.

undefined

 

 Din efterskole i Jylland - Book en FREMVISNING

 
Design af C online